Vore biler
Min første bil var en Fiat 500
som jeg købte i 1954. Den kom omgående ud på langtur,
idet jeg kørte til Grækenland, et land der endnu var næsten
helt ukendt i Danmark. Så ukendt at jeg ikke engang kunne få
græske penge i banken. Det var sikkert et held, for der havde lige
været pengeombytning, og det var måske ikke rygtedes helt op
til Danmark.
Turen forløb uden de helt store problemer, men der var langt til Grækenland, og det blev til ialt 8.000 km på en måned. Fiat'en var den model der var udrustet med en vandkølet motor. Denne lå foran i vognen, og ikke bagi som på den senere model 500 med luftkølet motor. I forhold til sin størrelse havde denne vogn en ret stor lasteevne, men der var ikke mange hestekræfter at rutte med i bjergene. Der var heldigvis soltag, for det var meget varmt i Grækenland og tildels også Jugoslavien.
Da der indgik en del træ i karosseriet var dette ikke særligt velegnet i det danske klima, og jeg skiftede derfor snart køretøjet ud med en tilsvarende model hvor hele karosseriet var af stål. Denne bil fortsatte som familiens bil da jeg blev gift og vi fik børn, og den fungerede faktisk udmærket, for der var god plads til et barn bagi, og vi kunne samtidig være fire voksne mennesker der blev transporteret, omend ikke særligt bekvemt.
Til sidst måtte der ske en radikal ændring. Fiat'en blev afleveret hos ophuggeren efter ca 10 års relativ tro tjeneste, og vi købte vor første folkevogn i 1967. Det var dog ikke den lille folkevogn, men en model 1500, der var folkevognsfabrikens forsøg på at følge med tiden, men som dog aldrig blev så populær som den første model. Hos os var den populær. Der var både meget mere plads og meget kraftigere motor i det nye køretøj, og med lidt god vilje var der både plads til de børn der efterhånden fyldte godt og svigermor.
Denne vogn tjente os ligeledes i 10 år, og da vi havde været tilfredse med den blev afløseren en tilsvarende men lidt større model, for det var nemlig en VW1600, og den vogn havde vi i 30 år ,men er nu, 35 år efter den blev fabrikeret og med næsten 300.000 km på tælleren, blevet afløst af en mere moderne Toyota.
Der måtte dog en foryngelseskur til i 1993. 21 års dagligt brug i det danske klima sætter trods alt sine spor, så der måtte skiftes mange tærede pladestykker ud. Da dette ville tage tid købte vi endnu en bil, og denne gang den lille folkevogn, og den har jeg nu afhændet, så en periode på 45 år med folkevogne er slut. Det koster noget arbejde at holde sådan et par gamle biler kørende, men i grunden er de driftsikre, og de lækker i hvert fald ikke kølervæske. Vedligeholdelsen har da også gode vilkår i en opvarmet dobbeltgarage, så det skal være et vanskeligt problem der ikke kan klares her.
Redigeret 17 marts 2008