udgangsuniform,
og da vi havde lært at gøre honnør fik vi også
lov at rejse hjem på den første orlov og vise uniformen
frem.
Den Danske Brigade i Tyskland
I april 1948 blev jeg indkaldt som soldat. Jeg tog med toget fra trinbrædtet i Vridsløse, der senere kom til at hedde Albertslund. Målet var Ringsted, hvor jeg blev indlemmet i et artillerikompagni, men aldrig kom til at røre en kanon, for vi skulle fungere som et transportkompagni i Tyskland.
Det første der skete var, at vi fik uniformer, samt måtte
aflevere vort civile tøj på soldaterhjemmet, der lå lige
i nærheden. Man måtte ikke have den civile beklædning på
kasernen, og skulle iøvrigt altid bære uniform. Den udleverede
uniform var bestemt ikke særlig klædelig. Den havde tidligere
været brugt af de frivillige der dannede Den danske Brigade i Sverige,
men var heldigvis kun en midletidig foranstaltning. Efter nogen tid fik vi
vor
udgangsuniform,
og da vi havde lært at gøre honnør fik vi også
lov at rejse hjem på den første orlov og vise uniformen
frem.
Som det ses på billedet var uniformen udformet som battledress efter engelsk model, og efter min opfattelse betydelig pænere end de kampuniformer soldater færdes i idag, og ser ud som kom de lige fra frontlinien.
Nu fulgte ekcersits fra morgen til aften, og da vi havde lært lidt mere end bare at holde på et gevær begyndte vi øvelseskørsel, først for at få et kørekort, og derpå for at lære at køre i kolonne.
Hen i september var vi klar til indsats. De ca 100 køretøjer bestående af større og mindre vogne samt motorcykler startede mod den fremtidige arbejdsplads i Jever i Tyskland. Det var en lang række der drog afsted når der skulle være en passende afstand mellem køretøjerne, og storebæltsfærgerne havde en god forretning den dag. Vi overnattede to gange på vejen. Første gang i Fredericia, og anden gang på en kasene i et sønderbombet Hamborg. Her var selv pærerne i loftsbelysningen fjernet, da de ellers blev stjålet.
Vel ankommet til Jever begyndte vort arbejde med kørsel af forsyninger og tyske arbejdere, samt afhentning af post og brændstoffer. Det var meget selvstændige opgaver, hvor chaufførerne selv passede at køre ud til tiden. Jeg var dog mest beskæftiget på det værksted der blev etableret i et garageanlæg. Det var en af de mange bygninger på det der engang havde været en stor luftbase, og stadig lå med stort set uskadte startbaner og rulleveje. Kasernebygningerne var også af en høj standard når man ser bort fra at der aldrig var vand nok til et bad, med mindre man gik ned i varmecentralen og bestak varmemesteren med cigaretter.
Nogle måneder hen i det nye år var jeg forlagt en måned til øvelsesområdet Sennelager ved Padreborn. Det var et område hvor der blev lavet store øvelser så man kunne koordinere de forskellige enheder i besættelsestropperne, og hvor det mest imponerende var den larm et lavtgående Vampire jetfly kunne præstere. Vi kørte med mandskab og andre foreliggende opgaver. Jeg dog udelukkende som motorordonnans på motorcykel. Forholdene var ikke så fornemme som i Jever, og det var nødvendigt at klodse en kakkelovn op med mursten under benene for at få aftrækket til at passe, samt organisere det nødvendige brændsel fra depotet. Det var kul som vi blot opmagasinerede i en bunke på gulvet i vort værelse.
Hen på foråret var det slut i Tyskland, og vi drog tilbage til Ringsted i en lang række. Da vi skulle passere grænsen var opfindsomheden stor for at skjule indkøbte fotografiapparater og andre genstande, som vi frygtede tolderne ville interessere sig for. De interesserede sig nu ikke særligt for den slags, og det var jo egentlig også bagateller set med nutidens øjne, men ikke med datidens opfattelse af hvad der var relevant, for det var jo stadig et samfund hvor der var mangel på mange varer der kom fra udlandet.
En dag i april var det slut. Den sidste kommando,"som civil træd af" lød, men først var der en soldaterkammerat der havde stjålet min læderdragt som jeg havde fået udleveret til kørsel som ordonnans. Det var bestemt ikke nogen god kammerat, for det var jo mig der var ansvarlig for den da udstyret skulle afleveres.
Nu kunne jeg køre hjem til mine forældre, men fandt snart et værelse i Glostrup, og ligeledes noget at lave, men det er en anden historie som du må læse om i næste afsnit.
Redigeret 7 juni 2000