Statens Luftfartsvæsen

Da malmen i Blyklippen var udtømt og brydningen ophørt blev størstedelen af mandskabet afviklet, og jeg stod foran at skulle finde et nyt arbejde. Det blev ikke vanskeligt. Allerede under mit sidste ophold i Grønland fik jeg telegrafisk tilbud om ansættelse i Statens Luftfartsvæsen, der jo drev Mesters Vig flyveplads. Da denne plads fortsat skulle bestå, men ikke længere kunne påregne praktisk hjælp fra mineselskabet, var det nødvendigt med en udbygning af såvel bygningsmassen som maskinparken.

Her havde man brug for hjælp med det administrative arbejde i København, og dette var yderligere påkrævet fordi man desuden skulle overtage admini- strationen af Kulusuk flyveplads ved Angmagssalik, samt Vagar flyveplads på Færøerne. Jeg accepterede naturligvis tilbudet, for arbejdsområdet lignede meget det jeg beskæftigede mig med på mineselskabets kontor, og kontakten med Grønland blev bevaret, for arbejdet omfattede også tilsynsrejser til begge flyvepladser på Grønland, samt flyvepladsen på Færøerne. Denne plads  var dog i første omgang kun åben som et forsøg, og alene om sommeren. Det blev imidlertid snart nødvendigt med en flyveplads der var åben året rundt, og derfor krævede opbygning af snerydningstjeneste samt værksteds- og garagefaciliteter, ligesom der måtte etableres ny terminalbygning og udvidelse af startbanen.

Der opstod efterhånden også et behov for at den nystartede afdeling i Statens Luftfartsvæsen skulle medvirke ved visse anlægsopgaver på provinslufthavnene i Danmark, så det blev en tid med mange spændende opgaver, men også et arbejdsområde der spændte meget vidt.

I 1985 var jeg på Grønland for sidste gang. På grund af en omorganisering mellem ministerierne var Mesters Vig og Kulusuk flyveplads blevet overdraget til Ministeriet for Grønland, og tilmed skulle Mesters Vig flyveplads nedlægges, da der var en ny  flyveplads under opbygning ved Constabel Pynt, der lå nærmere Scoresbysund. Vagar flyveplads kunne også klare sig uden min hjælp, for her havde man opbygget en lokal administration, hvilket vel også var mere nærliggende med den størrelse flyvepladsen efterhånden antog.

Da arbejdets omfang efterhånden gjorde det muligt, gik jeg på delpension kort efter jeg var fyldt 60 år. Her arbejdede jeg hveranden dag, og det fandt jeg var en vældig fordelagtig løsning. Jeg fik en god portion ekstra fritid, og havde dog stadig næsten fuld kontakt med mine kolleger på arbejdspladsen. Da jeg blev 67 var det helt slut, men så havde jeg jo også arbejdet fra jeg var 13 år.

Så kunne jeg give mig i kast med mine hobbies. Nej, dem havde jeg skam altid dyrket. Nu skulle der blot blive mere tid til dem. Men sandheden er, at med alderen går det hele lidt langsommere, så i virkeligheden fik jeg nok dyrket mere hobby hvor dette skete efter en fuld arbejdsdag.

Vil du vide noget om mine hobbies, så prøv at følge denne link.

Tilbage til forsiden

Revideret 7 juni 2000