Slædetransport til Malmbjerget

Under den ekstraordinært snerige vinter i 1953/54 var det nødvendigt at gøre noget særligt for at kunne transportere olie fra tankanlægget på havnen den 12 kilometer lange strækning op til Minebyen. Transporten foregik med bulldozer der trak en slæde med en tank indeholdende 5000 l olie. Imidlertid havde bulldozerens 16 tommer brede larvebånd ikke tilstrækkeligt areal til at bære den 10 tons tunge maskine så den kunne køre oven i det 2,4 m dybe snedække. Vi forsøgte derfor at gøre arealet større ved at svejse halve skoplader på begge sider af larvebåndet, der herefter var 32 tommer bredt.

Det gav en drastisk forandring. Nu kunne den "Bredbenede" bulldozer køre næsten overalt med en minimal nedsynkning, og der var ikke længere problemer med olietransporten. Denne løsning skulle imidlertid få betydning på andre områder. Der var under efterforskningen af nye mineralforekomster fundet molybdæn i et fjeld kaldet Malmbjerget, men et stort fjeldmassiv lå imellem, så området var stort set kun tilgængeligt ad luftvejen. Nu viste den nye bulldozer hvad den kunne gøre. Det lykkedes i 1958 og de næste år at transportere flere hundrede tons gods over som slædetransport. Transportvejen startede på gletcheren forneden på billedet. Gik over 10 kilometer i jævn stigning op til et pas i 1000 m højde. Derpå ned ad en tilsvarende gletcher, og til sidst igen op for at ende ved Malmbjerget i 700 m højde.Her blev der foretaget tunnelsprængning og udført diamantboring, men desværre måtte det konstateres, at nok var det en meget stor forekomst af molybdænholdigt malm, men desværre var lødigheden så ringe, at det ikke kunne betale sig at igangsætte brydning og oparbejdning af malmen med den teknik man rådede over på dette tidspunkt.

På Malmbjerget boede jeg i sommerhus. Ikke fordi det var sommer. Det var faktisk altid vinter i den højde og med al den is nedenunder huset, og der blæste næsten altid en kold vind ned ad gletcheren. Sommerhuset var da også overtaget fra rederiet Lauritzen, der oprindeligt kun havde brugt det om sommeren nede ved flyvepladsen. Nu manglede der noget at bo i under vort arbejde ved Malmbjerget, og vi benyttede derfor bygninger der let kunne transporteres på en slæde, og det kunne netop det nævnte sommerhus, der blev suppleret med lignende småbygninger.

Det var slet ikke noget lille arbejde der blev præsteret ved Malmbjerget under de meget primitive forhold, hvor toilettet var en spalte i gletcheren med et lille hus ovenover. Til gengæld var der et infrarødt varmelegeme i loftet, så lidt bekvemmeligheder var der da. Faktisk blev der  ud over et par kortere tunneller ind i bjerget boret en  flere hundrede meter lang tunnel der gik tværs gennem bjerget og ud på den anden side. Og størstedelen af arbejdet blev udført med materiel man kunne undvære i minebyen. Hvis du er interesseret i at vide mere om arbejdet i forbindelse med Malmbjerget, så læs bogen "Blyminen i Mesters Vig".

Tilbage til forsiden

Redigeret 7 juni 2000