Mine Harley Davidson motorcykler
Hvad
laver min Harley Davidson her? Jo, den står en kold vinterdag i 1952
på en vej i Stockholm hvor jeg var oppe på kursus i reparation
af trykluftværktøj. Jeg kørte derop på de svenske
grusveje, for der var praktisk taget ikke asfalterede veje på hele
turen til Stockholm.
Dette var ikke min første Harley Davidson. Den købte jeg lige før krigen sluttede i 1945. Den havde stået ude i en have under hele krigen, og hjulene manglede, for de var blevet solgt til brug på en ladcykel ,der også kaldtes en trehjulet cykel. Det passede børnene i kvarteret fint, for nu var højden tilpas til at de kunne kravle op på motorcyklen når de skulle over hækken for at komme ind på nabogrunden.
Min "nye" motorcykel var fra 1926, og altså lige så gammel som mig selv. Den blev ret hurtig køreklar, men der gik en rum tid før den kunne indregistreres, da man holdt sig meget tilbage med at give los for privatkørslen, idet der jo endnu ikke var kommet benzinforsyninger til landet. Da de endelig kom blev de stærkt rationeret, men så blev jeg også kørende.
Der gik ikke længe før jeg syntes min gamle Harley trængte til et moderne look, og jeg byggede nye skærme og monterede en strømliniet tank m.v. Det blev et rigtigt flot resultat, men det var ikke nok, for nu fandt jeg en motor til en 42-model, og så kom den ind på plads. Efterhånden var der kun stellet tilbage af den gamle Harley. Ganske vist var den gamle motor på 1000 ccm. medens den nye kun var på 750, men den nye motor var alligevel mere effektiv når der skulle køres stærkt, men den havde ikke det samme brutale optræk som den gamle.
Nu kunne jeg ikke komme meget længere ad denne vej, hvorfor det næste skridt var at sælge den gamle motorcykel og købe en ny og større. Denne gang en 1200 ccm fra 1930. Det var dog kun et overgangsfænomen, for jeg havde også fået fat i stel, tank, skærme og en hel del andet til en 42-model, hvor delene stammede fra de militære overskudslagre. Nu blev motoren fra den indkøbte 1200 ccm lagt i stellet fra 1942, og motorcyklen forsynet med alle mulige narrestreger. Hjulene var igen et problem, for det skulle være med 16 tommer fælge, og dem havde jeg ikke kunnet skaffe. Det viste sig at der var et værksted nede i Sydsjælland der fremstillede navene, fælgene fik jeg lavet hos et firma der lavede gamle personvognshjul om ved at bore nye huller og lave forsænkninger til egerne, og så fik jeg hjulene spændt op et helt tredie sted.
Det blev sikkert utroligt kostbart, men resultatet blev derefter. Når jeg var i biografen var der en større sammenstimlen når jeg skulle starte min Harley der stod parkeret uden for døren, og jeg kørte mange og lange ture på den, såvel ovennævnte tur til Stockholm, til England og Schweiz, hvor jeg deltog i et ralley med masser af flotte Harley Davidson'er. For at komme derned måtte jeg sammen med nogle medlemmer fra Harleyklubben have transitvisum til Tyskland, og det gjaldt kun for tre dage.
En dag ville færdselspolitiet se nærmere på Harleyen. De syntes ikke den lignede det den gav sig ud for at være, og det kunne man ikke benægte. Da man syntes den nok var moderniseret lidt for voldsomt blev der krævet indkøbstilladelse som ved et nyt køretøj, og den kunne jeg ikke skaffe. Resultatet blev at jeg måtte aflevere nummerpladerne til bedre tider, og de kom faktisk nogle år senere, for da havde man afskaffet indkøbstilladelserne, og jeg fik igen Harleyen indregistreret. Nu var jeg imidlertid begyndt at køre bil, og jeg syntes det med motorcykel var for koldt, så den blev benyttet meget lidt og til sidst solgt. Historien om vore biler er nu heller ikke helt kedelig. Prøv at følge denne link for at lære den at kende.
Men når jeg hører lyden af en Harley Davidson, så gibber det i mig, for lyden er stadig den samme. Vil du høre hvordan det lyder, så følg denne link.
Redigeret 7 juni 2000